Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
Klik for at læse mere
På Strandborg er der opstillet containere til husholdningsaffald, pap og papir både i baggården og i rundgården. Det forventes at ejerne selv sorterer affaldet korrekt således at ejerforeningen ikke får udgifter til ekstra tømning og/eller sortering af affald.
Sædvanlig affald fra husholdning (ikke glas & flasker, malerbøtter & maling, strygebræt, støvsuger, bildæk, skabe, affald fra gulvafhøvling, håndvask & toiletkumme). Papir i separat container. Flasker i glascontainere (ikke ved siden af).
Storskrald emballeres/bundtes. Glas, ruder, spejle og maling medtages ikke. Placering: a) Strandvejen/indkørsel til rundgård (ved kantsten, ikke foran butikker), b) Lille Strandvej ved lygtepæl (ved kantsten).
På Strandborg er der opstillet containere til husholdningsaffald, pap og papir både i baggården og i rundgården. Det forventes at ejerne selv sorterer affaldet korrekt således at ejerforeningen ikke får udgifter til ekstra tømning og/eller sortering af affald.
Sædvanlig affald fra husholdning – men ikke glas & flasker, malerbøtter & maling, strygebræt, støvsuger, bildæk, skabe, affald fra gulvafhøvling, håndvask & toiletkumme eller lignende, som vi i årenes løb har ”fisket” op af husholdnings-affald containerne. Aviser, reklamer og andet papir egnet til genbrug indsamles i afmærket container. Afdækningspapir (f.eks. brugt ifm. maling af lejlighed) er ikke genbrugspapir (grundet malingsrester). Strandborg har fået opstillet containere til glasaffald. Der står en i rundgården ved skralderummet, og en i baggården. Yderligere henvises der til kommunens containere på hjørnet ad Strandvejen / Lille strandvej. Flasker stilles således IKKE bare ved siden af affaldscontainerne.
Med hensyn til afhentnings tidspunkter henvises til kommunens hjemmeside på www.gentofte.dk
Storskrald skal emballeres eller bundtes således at afhentning let kan ske. Glas, ruder, spejle o.lign. samt maling medtages IKKE.
Der er på Strandborg to steder, hvor storskrald placeres:
a) ved Strandvejen / side af indkørsel til rundgård
(ved kantsten og ikke foran butikkernes vinduer!)
b) ved Lille Strandvej / ved lygtepæl
(ved kantsten og ikke blot langs husmur!)
Er du i tvivl om hvorvidt dit affald er ”storskrald” se da opslag i trappeopgang og/eller Gentofte kommunes hjemmeside
Hvis afløb fra lejlighedens installationer er stoppet skal du selv sørge for at disse renses.
Du kan benytte ejendommens faste VVS eller kontakte viceværten for assistance. Du skal være opmærksom på at Ejerforeningen alene har ansvar de ”lodrette” rør dvs. selve faldstammen og kun dækker udgifter ifm. disse – eksempelvis er vandlås og forbindelses rør til faldstamme/vandlås ejerens opgave og udgift at vedligeholde.
Der er opstillet containere til papir affald og pap affald i både rundgården ved køkkentrappen til Strandvejen 110, og i baggården.
Der er visse regler som skal overholdes når man har altan: Altanerne skal være et aktiv for alle beboere, hvorfor det forventes, at aktiviteter og gøremål derpå sker under hensyn til, at det ikke er til gene for øvrige beboere. Det er tilladt at anbringe altankasser på indersiden af rækværket. Af sikkerheds- og synshensyn, må intet opsættes så det overskrider altanens bygningsmæssige område. Ønsker man i forbindelse med sin altan at opsætte en markise skal dugen have farven GRIS 6088 og stellet ANTRACIT. Afvigelse fra dette kræver tilladelse fra ejerforeningens bestyrelse. Det er tilladt at montere afdækning af sejldug og i farven Grå (farvekode er Gris Orc 6088120). Der må anvendes gasgrilll med op til 5 kilo store flasker. Af hensyn til røggener er kulgrill ikke tilladt. Altanen må ikke bruges til opbevaring af indbo m.m. der ikke indgår i den almindelige daglige brug af altanen. Tøj må gerne tørres på altanerne hvis det ikke hænger over rækværkets højde.
Hvis du vil renovere dit badeværelse kan du frit gøre dette – forudsat du overholder de regler Ejerforeningen Strandborg har opstillet samt et par enkle forudsætninger, der er fastlagt i lovgivning eksempelvis Bygnings Regulativet om ”vådrum”.
Barnevogne bedes ikke stillet i opgangen af hensyn til adgang til postkasser, rengøring og passage på trappe generelt. Det er heller ikke tilladt jf. brandvæsenets regler.
Bestyrelsen for Ejerforeningen Strandborg er valgt på den årlige generalforsamling og sammensat iht. foreningens vedtægter.
Bærende vægge må generelt ikke ændres/nedtages. Såfremt man ønsker at ændre en bærende væg – eksempelvis for at etablere en dør – skal dette godkendes af Ejerforeningens bestyrelse samt relevante bygningsmyndighed i Gentofte kommune. Ejerforeningen vil kræve at der indsendes projektbeskrivelse med alt relevant materiale.
Hver lejlighed har en dørtelefon, hvis drift og vedligehold er fællesudgift. Nyt navneskilt på dørtelefon ved hoveddør fås ved henvendelse til administrator eller vicevært, der foranlediger nyt skilt opsættes på dørtlf. Der må IKKE sættes dymo, eller anden form for hjemmelavet navneskilt på dørtlf. Navneskilt til postkasse udføres ikke af ejerforeningen.
Faldstammer er et fælles anliggende og vedligeholdes af ejerforeningen.
Der findes garager i bageste ende af baggård. Garagerne er privatejede og ejerforeningen administrer/fordeler ikke disse.
Ejerforeningen Strandborg afholder generalforsamling iht. foreningens vedtægter. Generalforsamling skal afholdes indenfor perioden 1.marts – 1.juni. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningen i hænde senest 15.februar.
Der er på ejendommens baggårdssider mod syd- og øst indrettet et antal ”hyggekroge” med haveborde, parasoller og grill mulighed. Tag hensyn til de øvrige beboere når du griller – placer grillen så os & røg så vidt mulig ikke er til gene for andre. Benytter du fælles grill, husk da at tømme & rengøre grillen. Askespand er opstillet.
Udskiftning/afhøvling af gulve i lejlighed er en indvendig renovering, der ikke kræver ejerforeningens accept. Af hensyn til øvrige beboere bedes stærkt støjende arbejder udført indenfor alm. arbejdstid. Generelt henvises til ejerforeningens husorden vedr. støj.
Affald fra gulvafhøvling er ”storskrald” og må IKKE smides i containere for husholdnings-affald.
Husk at feje – og evt. vaske – trapper i opgang, hvis dine arbejder medfører at fælles trappearealer bliver beskidte. Hvis du ikke selv rengør efter arbejder, der tilsmudser fællesarealer, vil rengøring blive iværksat af ejerforeningen for din regning.
Hunde og katte må kun færdes på fællesarealer under opsyn, i snor og ikke være til gene. Fællesarealer må ikke anvendes som hunde- og katte toilet. Beboere, ejere og lejere der holder hund eller kat, skal være i besiddelse af den af ejerforeningens godkendte husdyrtilladelse.
Der er opstillet affaldscontainere for husholdningsaffald i hhv. ”rundgården” og i bagerste baggård. Undgå venligst at overfylde containerne så låget ikke kan lukkes. Der er containere nok, forudsat beboerne også benytter de inderste, og ikke kun fylder i den nærmeste container. Overfyldt container med åbent låg tiltrækker dels rotter og bliver dels ikke tømt af renovationsfirmaet, der kun tømmer containere hvor låget kan lukkes. Affaldet bedes venligst emballeret passende – eksempelvis i affaldspose.
Ikke-bærende vægge må kun nedtages efter ansøgning til Ejerforeningen
Juletræer betragtes som ”haveaffald”. Haveaffald fjernes mandag i lige uger og henstilles samme sted som storskrald. Juletræer må ikke lægges i containere for husholdningsaffald.
Ejerforeningen opsætter juletræ med belysning i rundgården ved indgangen til december måned. Ligeledes opsættes lyskæder på træer i rundgården og på hegn ind til rundgården.
Renovering forudsætter ikke tilladelse fra ejerforeningen med mindre man ændrer tilslutning til K/V-vand og/eller afløb, udskiftning af vinduer, køkkentrappe dør o.lign. Ændringer i forbindelse med tilslutning af afløb og K/V-vand samt gas-installationer skal udføres af ejendommens faste VVS firma eller autoriseret gas & VVS firma godkendt af ejerforeningen.
Fællesarealer der tilsmudses i forbindelse med arbejderne rengøres dvs. fejes og vaskes om nødvendig dagligt. Sker rengøring ikke vil ejerforeningen lade rengøring udføre for pågældende ejers regning.
Strandborg har en småbørns legeplads i baggården. Der er sandkasse med låg – læg venligst låget på når du forlader legepladsen, så katte ikke bruger sandkassen som toilet.
Se venligst ”dørtelefon”. Ejerforeningen leverer navneskilt.
Navneskilt på hoveddør til lejlighed er ved ejers egen foranstaltning. Faste retningslinjer for udformning af skilt foreligger ikke – dog må der kun skiltes med beboers navn(e).
Navn på postkasse skiftes af beboerne selv, men kan mod betaling leveres og opsættes af ejerforeningen, sammen med navneskilt til dørtlf. Det er viceværten der sætter det/de nye skilt(e) op.
Ejerforeningen udleverer 1 stk. nøgle til gadedør. Ved efterfølgende ejerskifte overlades det til ejer (køber/sælger) selv at overdrage nøgle. Ekstranøgle kan mod dækning af omkostning fås fra administrator/bestyrelse/vicevært.
Ved etablering af postkasse er der udleveret 2 stk. nøgler – ejerforeningen har ikke kopi af disse eller en ”hovednøgle”. Bortkommer nøgle henvises til låsesmed.
Strandborg er fra 1902 og mange ejere ønsker på et tidspunkt at renovere deres lejlighed således at den bedre lever op til dagens standard.
Se også:
Fællesarealer, der tilsmudses i forbindelse med arbejderne, rengøres dvs. fejes og vaskes om nødvendig dagligt. Sker rengøring ikke vil ejerforeningen lade rengøring udføre for pågældende ejers regning. Evt. skader på maling, murværk i opgangen erstattes af skadesholder. Det anbefales, at man gennemgår opgangen før renovering, for evt. at registrere de skader der måtte være.
Pap placeres pap affalds container. Pizzaæsker, mælkekartoner og lign. er IKKE pap affald men husholdningsaffald.
Parkering udenfor afmærkede arealer og uden parkeringstilladelse på Ejerforeningens område er ikke tilladt. Parkeringskontrol udføres af vagtfirma, der kan opkræve kontrolafgift såfremt man parkerer uden at have parkeringstilladelse. Der kan indhentes P-tilladelse til eks. Dagparkering for håndværkere. Udlevering foregår ved henvendelse til bestyrelsen.
Til hver lejlighed hører een postkasse, der befinder sig i opgangen. Navn på postkasse skiftes af beboerne selv. Der kan aftales med viceværten, at der leveres skilt til denne, sammen med skilt til dørtlf. Dette sker mod betaling. Ved etablering af postkasse er der udleveret 2 stk. nøgler – ejerforeningen har ikke kopi af disse eller en ”hovednøgle”.
Til hver lejlighed hører et pulterrum. Alle pulterrum er opmærket med nummer.
Pulterrum forefindes i kælder og på loft. Se også ”Vedtægter for Ejerforeningen Strandborg”. Ejerforeningen administrerer ikke fordeling af pulterrum men tilsikrer blot at alle jf. vedtægterne har adgang til et pulterrum. Alle ejere skal informere Ejerforeningen om hvilket pulterrum man benytter ifm. sin lejlighed. Enkelte pulterrum er selvstændigt matrikulerede og ejes således af en ejer, der kan disponere over sit eget pulterrum uden Ejerforeningens deltagelse. Såfremt et selvstændigt matrikuleret pulterrum ønskes inddraget i bolig kan dette kun ske efter godkendelse fra Ejerforening og relevant myndighed (kommunen).
Ejerforeningen har ladet opsætte rottefælder med rottegift i gårde og i forbindelse med affalds containere. Undlad venligst at henstille husholdnings affald på jorden ved siden af evt. fyldt affalds container, da affaldet tiltrækker rotter. Jævnfør husorden er fodring af fugle og eksempelvis vilde katte ikke tilladt. Foderester tiltrækker rotter!
Hvis der sker rørbrud kontakt da straks ejendommens vicevært, ejendommens faste VVS firma og/eller bestyrelsen, således brud kan udbedres og evt. vandskade kan begrænses.
Overvejer du at udskifte din eksisterende hoved og eller køkkendør med en sikkerhedsdør Læs mere her: Dørmanual Strandborg 1223
Ejendommen kontrolleres jævnligt for diverse skadedyr som f.eks. kakerlakker og Ejerforeningen har ladet opsætte giftfælder for rotter og mus.
Loftsarealer mellem pulterrum og/eller lejligheder på 5.sal og øverste tagkonstruktion.
Strandborg har et springvand i rundgården, der springer i sommerhalvåret.
(perioden 1. April – 1. Oktober)
Springvandet må ikke bruges som badebassin. For at begrænse algevækst tilsættes vandet et algebekæmpelsesmiddel, der kan give gener ved kontakt med huden.
Der må ikke kastes sand, sten/grus, grene o.lign. i springvandet da indtag til springvands pumpe kan risikere at tilstoppe og pumpen ødelægges!
På Strandborg afhentes storskrald i ulige uger. Storskrald sættes ud dagen før afhentning (dvs. søndagen før). Der er på Strandborg to steder, hvor storskrald placeres:
a) På højre side af indkørsel til rundgård (ud for Nabila)
b) ved lygtepæl ud for port til baggård.
Er du i tvivl om hvorvidt dit affald er ”storskrald” se da opslag i trappeopgang eller bilag
Vaskemaskine og/eller opvaskemaskine kan tilsluttes el- og vandforsyning samt afløb efter behov. Tilslutning skal udføres af autoriseret fagmand.
Lys med trappelys automat findes på alle for- og bagtrapper. Belysningskilde udskiftes til lav-energi type i takt med at disse er brændt ud.
Vicevært firmaet forestår trappevask på både for- og bagtrappe. Fortrappe vaskes hver 2. uge i sommerhalvåret og i vinterperioden med hyppigere frekvens. Bagtrappe vaskes hver måned. På opslag i trappeopgangen kan du se hvornår der senest har været vasket trappe.
Der forefindes ikke fælles tørrerum i kældrene.
Der forefindes fælles tørrerum 5. og/eller 6. sals niveau.
Hvis vandhane er stoppet kontakt da viceværten eller ejendommens faste VVS firma for afhjælpning såfremt man ikke selv kan løse problemet. OBS – omkostning til tilkaldt assistance er IKKE gratis eller dækket af foreningen!
Alle lejligheder forsynes med koldt og varmt vand (K/V-vand). Ejerforeningen har forsynings- og vedligeholdelsespligten for k/v-vand. Ejerforeningen har ansvaret for de ”lodrette rør” – ”vandrette rør” dvs. afgreninger, tilslutninger, tappesteder o.lign. er den enkelte ejerlejligheds eget ansvar.
Vandskade som følge af rørbrud eller vandindtrængen meddeles straks til ejerforeningen dvs. bestyrelse og/eller administrator således der kan ske afhjælpning og forsikringsanmeldelse.
Ejendomsforsikringen dækker vandskade – dog med en selvrisiko på 25.000kr!
Ejerforeningen har et såkaldt ”et-strenget” varmefordelingssystem, der forsyner samtlige lejlighed i Strandborg. Forsyning sker fra 2 varmecentraler, der forsyner hhv. ”nordside” og ”sydside”
Alle radiatorer i alle lejligheder er forsynet med forbrugsmåler, der aflæses årligt elektronisk af kontrolfirma. Efter udarbejdelse af varmeregnskab udlignes konto for hver lejlighed og efterbetaling / tilbagebetaling sker.
Varme sæson i Strandborg er 15. September – 15. Maj. Udenfor denne periode er der som hovedregel lukket for varmen.
Udskiftning af radiator og/eller termostat er en udgift, der påhviler den enkelte lejlighed.
Se vedtægterne her
Ejerforeningen har ansat et firma til at forestå vicevært opgaver og har således ikke en fastansat vicevært. Vores vicevært Jørgen kan træffes dagligt mellem 8 -9 på telefon 28704103. Se kontaktoplysning på opslagstavlen i opgangen. Kan du ikke træffe viceværten kan du kontakte administrator og/eller bestyrelsen.
Se venligst bilag. https://strandborg2900.dk/wp-content/uploads/2025/05/Strandborg_Vinduesstandard_NY45-1.pdf
Maling af vinduer indvendig hører under den enkelte ejerlejlighed.
Maling af vinduer udvendig er del af ejendommens udvendige vedligehold og forestås som sådan af ejerforeningen. Udredning af omkostning ved udvendig vedligehold af vinduer iht. vedtægterne.
Udskiftning af vinduer i lejligheden forestås af den enkelte ejer efter tilladelse fra ejerforeningen.
Udvendig vedligehold af vinduer er del af ejendommens udvendige vedligehold og forestås som sådan af ejerforeningen.
Udredning af omkostning ved udvendig vedligehold af vinduer iht. vedtægter