Strandborgs historie
EN LILLE MEN VIGTIG FORTÆLLING
Det er i tidens løb fejlagtigt blevet tilskrevet Thorvald Jørgensen, men alle
tegninger er signeret af arkitekt H.P.N. Hedemann, med adresse
på Rådhuspladsen 67.
Byggeriet blev påbegyndt i 1904. I byggeansøgningen kan man læse, hvilke
dispensationer fra den gældende lovgivning der skulle til, for at opføre et kompleks med herskabelige boliger:
”Undertegnede tillader sig herved at andrage den ærede bygningskommission
om tilladelse til på mine grunde matr. … hjørnet af Strandvejen og Lille
Strandvej at opføre sammenbyggede 5 etagers beboelsesbygninger med jordkælder, samt stald til 4 heste og derved særligt”
- at anbringe vaskekjedler
- at benytte granit i stedet for mur
- at fritages for at anbringe de lovbefalede gårdlatriner, når der i etagerne installeres de viste W.C., og i kælderen i hver ejendom et gård W.C.
”For murermester Chr. Hansen / H.P.N. Hedemann.”
Strandborg startede som to huse
De to huse (nu Strandborg) lå ved henholdsvis Nr. 110 & 112 med baghave i retning mod Øresund. Begge huse som havde status af sommerhuse var beboet af sagførere. Begge lod sig overtale til at sælge til den byggespekulant, der havde set potentialet i at opføre “et kompleks med herskabelige boliger”. Efter købet blev en byggeansøgning udarbejdet. En idé til noget storslået var født.
En vision tager form
Efter de to “sommerhuse” blev erhvervet gik planerne i gang med at realisere hvad der siden hen skulle blive til Strandborg. Nedenfor er nogle af de tegninger der dannede grundlag for at visionen blev en realitet.
Tegningen til venstre viser der hvor der var placeret 4 badekar til glæde for Strandborgs’s beboere tilbage i 1904. Disse var placeret i kælderområdet mellem 110C og 110D.
Udover bademuligheden havde Strandborgerne adgang til et større antal vaske- og strygerum fordel over hele komplekset
Strandborg fra 1904 til i dag..
Bygningskomplekset fremtræder i dag som et godt og gedigent anlæg i den danske stil med indbyggede balkoner og murede vinduessprosser i gavlene. Bygningsanlægget har et noget forskelligt udtryk, alt efter om man ser det fra gaden eller fra haveanlægget. Havesidens kviste giver her huset et udpræget schweizerpræg, medens midtertårnet med uret har middelalderlig afslutning med skydeskår. Anlægget er tydeligt bygget efter at bygningsloven af 1889 var trådt i kraft, idet det nu var tilladt at lade det ubebyggede areal ligge til gaden. På denne måde skabtes udelukkende forhuslejligheder, og de var de fineste.
Beskrivelse fra “STRANDVEJEN før og nu”, Politikens forlag 1995.
